Nyt kulturelt samlingssted

DODEKALITTEN kan ses som en både fysisk, mental og åndelig bygning med Lollands store himmel som tag, hvor skulptur, musik, natur og historie forenes i en højere enhed.

Kunstværket, bliver et kulturelt samlingssted

DODEKALITTEN bliver en spektakulær scene under åben himmel, hvor den daglige drift med elektroakustisk musik, der også tiltrækker mennesker, der søger ro, fordybelse og eftertænksomhed, kan suppleres af flere årligt tilbagevendende teater- og musikarrangementer, gerne i samarbejde med andre visionære kulturinstitutioner, ikke mindst de lokale.

”Lys Over Lolland” har f.eks. siden starten i 1997 vakt stor og også international opmærksomhed med såvel billedkunst som store nyskabende musik- og teaterbegivenheder, opera og ballet.

I samarbejde med Fejø Kammermusikfestival, er der nu ligeledes skabt tradition for, at deres åbningskoncert holdes ved DODEKALITTEN.

DODEKALITTEN vil fremover danne rammen om anderledes folkefester som Solhvervsfesten ved midsommer, nye egnsspil, koncerter, operaer, danseforestillinger, ligesom anderledes musikbegivenheder bliver en del af den kommende tid.

Såvel havnen og skoven i Kragenæs som landskabet tæt ved Dodekalitten og ikke mindst de genetablerede grusgrave, er oplagte muligheder for nyskabende aktiviteter, som involverer såvel børn og unge som ældre, amatører og professionelle kunstnere.

Samarbejdspartnere

Lys over lolland

Fejø Kammermusikfestival