Som vi kom de aktive brud igennem, begyndte vi at lede alternativt i gamle brud. Det gjorde jo intet om stenen havde urenheder i sig, når bare der ikke var væsentlige sprækker. Det første alternative brud, vi så på, lå på en ø. Det var lukket for lang tid siden. Da det var aktivt, var det øens beboere, der brød, og de brød ikke dybt, som man ellers gør. Der var ikke brudt dybere end en meter. Man havde ikke haft værktøj til at flytte de, hvis de lå dybere. Man havde kun brudt fundamentssten. Over hele øen lå der skrotsten, de sten der var blevet kasseret, som sukkerknalder.

Her en sten, der var bestilt men ikke var blevet afhentet. Den var 9 meter lang, men for slank til os. Men vi havde nok ikke fået lov til at få den. Den er øens eneste seværdighed